25.000 liter gylle stoppet

Trods et gylleudslip på 25.000 liter skete der ingen større skade på naturen mellem Farsø og Ullits.

En ejendom på Hestbækvej tæt ved Farsø måtte i går aftes alarmere beredskabet, da omkring 25.000 liter gylle lækkede fra en ledning, der pumpede gylle fra en tank til en anden.

- Det lykkedes Falck at inddæmme gyllen. Der blev gravet et hul til gyllen og derfra blev den pumpet tilbage til tanken igen, så skaden blev begrænset til ejendommens eget område, siger viceberedskabschef Palle Olesen.

Da Falck fik stoppet gylleudslippet skete der altså ikke større skade på den omkringliggende natur.

- Vi troede først, at der var tale om et større læk, og var derfor nervøse for udviklingen, men efter vi fik situationen under kontrol, har vi regnet os frem til, at det drejer sig om cirka 25.000 liter, siger vagthavende ved Vesthimmerlands beredskab til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland