26-årig mand fremstilles i grundlovsforhør

Mystisk knivstikkeri på vej til at blive opklaret.

En 26-årig mand fra Aalborg bliver i morgen fremstillet i grundlovsforhør sigtet for at have stukket en 25-årig mand to gange i benet.

Fredag aften stod den 25-årige på bussen på Kastetvej i Aalborg. Det var buschaufføren, der alarmerede politiet, da han bemærkede blod løbe ned ad benet på den 25-årige.

Den 25-årige har ikke selv været særlig meddelsom til politiet, men med vidners hjælp har politiet anholdt den formodede gerningsmand. Begge de to mænd er kendt af politiet i forvejen.

Forsiden lige nu