2600 børn til sprogfitness

Den årlige motionsdag har skolebørnene kendt til i nogle år. Nu er det deres sprog, der skal motioneres.

Sproget skal motioneres, og Aalborg Kommune går forrest og tog i dag de allermindste skolebørn med i Kildeparken, så de kunne øve deres sprog.

Sprogfittnessdagen skal forberede de ældste børn i børnehaveklasserne og 0. klasserne på læsning, sprog og bogstaver.

- Det skal være sjovt at lære, så derfor kobler vi noget bevægelse på, og det, tror vi, giver noget mere lyst til at lære, samtidig med at det er sjovt, siger Dorthe Svendsen, der er projektleder ved Aalborg Bibliotekerne.

Aalborg Bibliotekerne og Pædagoguddannelsen arrangerer, og 2600 børn fra hele kommunen legede sig til nye evner i det gode majvejr i Kildeparken, og forberedte sig på den måde til at komme i den rigtige skole

- Vi har en leg med en rimepose, hvor man skal kaste en rimepose og så sige alfabetet samtidig med. Det har både noget med motorikken at gøre, og samtidig lærer de alfabetet, siger Dorthe Svendsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland