291 faldefærdige rønner revet ned

291 faldefærdige huse er revet ned af de nordjyske kommuner siden 2009. Thisted Kommune topper med 75 nedrevne huse, derefter følger Jammerbugt med 57.  

De nordjyske kommuner er i stort omfang i gang med at rive faldefærdige huse ned.
I slutningen af 2009 fik de nordjyske kommuner en pulje på 37 millioner kroner til at opkøbe faldefærdige rønner og fjerne dem.

En rundringning viser at kommunerne har brugt pengene på tilsammen at rive 291 huse ned.

Øverst på listen finder vi Thisted Kommune, der har revet 75 huse ned. Lige efter kommer Jammerbugt Kommune, der har befriet naboerne for at se på 57 faldefærdige huse.

Den komplette liste over fjernede huse i nordjyske kommuner:
 
Thisted : 75
Jammerbugt: 57
Vesthimmerland: 51
Brønderslev: 35
Mariagerfjord: 33
Morsø: 30
Hjørring: 8
Læsø: 2
 
Kommunerne Rebild, Frederikshavn og Aalborg er ikke med på listen. De to sidstnævnte kommuner er ikke en udkantskommune.


Seneste nyt

fra Nordjylland