30 dages fængsel for billeder af penis

Fredag faldt der dom i sagen om den politiassistent, der er anklaget for blandt andet at sende SMS'er af sit erigerede lem til rocker-kærester.

30 dages ubetinget. Sådan lød dommen til den 47-årige politiassistent i retten fredag. Dommen betyder, at manden fortsat er suspenderet fra sit job i politiet, og hans forsvarsadvokat, Torben Koch, har tidligere udtalt til TV2/NORD, at ubetinget fængsel, ville betyde, at manden mistede sit job.

Den 47-årige ankede dommen på stedet.

- Nordjyllands Politi tager først stilling til, hvilke konsekvenser sagen får for den dømte, når der falder dom i Vestre Landsret, det siger chefanklager, Søren Gade, til TV2/NORD.

Sagen kort 

Den 47-årige politiassistent fra Nordjyllands Politi, var anklaget for at have sendt sms-beskeder til tre kvinder fra november 2009 til september 2010.

Her kommenterede han forhold af privat, herunder også seksuel, karakter, som han havde fået viden om, da han stod for at gennemføre besøgs- og brevkontrol i forhold til kvindernes kærester, der var varetægtsfængslet. 14. november 2009. Manden sendte desuden to fotos af sit erigerede lem til den ene kvinde.

Ifølge TV2/Nords reporter i retten kræver anklagere 60 dages ubetinget fængsel, og anklageren lægger blandt andet vægt på, at manden har misbrugt sin autoritet overfor kvinderne og udnyttet kvinderne i en sårbar situation, da kvindernes kærester, som var rockere, var fængslet.

Anklageren mener desuden, at man bør fængsle politiassistenten, for at statuere et eksempel, da sagen nedsætter borgernes tillid til politiet. Hun tilføjer, at der aldrig har været nogen lignende sag i Danmark.

Mandens forsvarer kræver manden frifundet, da han mener, at der aldrig ville have været rejst en sag, hvis manden ikke havde været politiassistent. Han mener yderligere, at kvinderne havde mulighed for at sige fra, og at begge parter altså var lige gode om det. Til slut pointerede han, at politiassistenten har været 22 år ved politiet uden at have fået en eneste adfærdsklage.


Seneste nyt

fra Nordjylland