300 møller skal produceres i Aalborg

Vindmøllefirmaet Siemens har modtaget en stor ordre fra DONG Energy på 300 store vindmøller. Alle møllerne skal produceres i Aalborg.

Siemens skal levere 300 6 MW vindmøller til DONG Energy, som skal stilles op i farvandet ud for Storbritannien. Det oplyser selskabet i en pressemeddelsel.

Møllerne skal laves i Aalborg, som er det eneste sted i Danmark, hvor de store vindmøller, som er 75 meter høje, bliver produceret.

Pressechefen hos Siemens, Rasmus Windfeldt, fortæller, at selskabet ikke umiddelbart kan sige, hvad den store ordre vil betyde for Siemens fabrikken i Aalborg, men han vurderer, at det under alle omstændigheder er positivt med en ordre af denne størrelse.

Energiproduktionen fra en 6 MW vindmølle af denne type er tilstrækkelig til at forsyne omkring 6.000 europæiske husstande.


Seneste nyt

fra Nordjylland