300 ryttere til internationalt stævne i Nordjylland

Spring- og dressurryttere fra 23 nationer er for andet år i træk til stævne i Uggerhalne.

I Uggerhalne bliver der i denne uge vrinsket og travet i solen.

550 heste med ryttere deltager fra den 23. maj til den 27. maj. I Equitour Aalborg sponsored by ECCO. Det er andet år i træk at det internationale stævne afholdes i Uggerhalne.

Det er dressur- og springryttere fra hele verden, der ridder på banerne hos stævnepladsen på Helgstrand Academy. En af dem er nordjyden Mathias Nørhede Johansen. Han kommer fra Ulsted, men de sidste to år har han boet i Tyskland.

- Det er helt fantastisk at komme hjem på næsten hjemmebane og få lov til at vise sig lidt frem. Så håber jeg selvfølgelig bare, at det går godt, når der måske er lidt flere, man kender, siger Mathias Nørhede Johansen.

Der er i alt 300 ryttere fordelt på 23 forskellige nationaliteter med i ridestævnet i Uggerhalne.

Arrøngørerne bag er OL-rytter Andreas Heldstrand og den erfarne stævnearrangør Jens Trabjerg, der har arrangeret internationale stævner i Danmark siden slutningen af 90’erne. Med hjælp fra 500 frivillige kan man på stævnet også opleve udstillinger, konkurrencer og auktioner.

- Vi er meget glade og beærede over, at så mange frivillige bruger deres ferie og fridage fra jobbet for at hjælpe os med at afvikle Equitour. Uden frivillige intet stævne, udtaler direktør Jens Trabjerg i en pressemeddelelse.

Med til at hjælpe er blandt andre Aalestrup Naturefterskole.

- De løser mange opgaver på pladsen med smittende energi, også deres bidrag til stævnets afvikling er uundværlig.


Seneste nyt

fra Nordjylland