3000 nordjyder løb fem farverige kilometer

02:39

Foto: Michael Kragmann

1 af 2

The Color Run blev lørdag afholdt i Aalborg for første gang. Over 3000 deltagere løb sig gule, blå, røde og grønne - uden nødvendigvis at anstrenge sig.

The Color Run startede i USA i 2012 og har siden taget verden med storm.

I 2014 blev løbet holdt i tre danske byer, men først i år kom det til Nordjylland.

The Color Run handler ikke om at komme først over stregen, og der er ingen grund til at tage tid på sit løb. Det handler om at have det sjovt.

Konceptet er i og for sig ret enkelt. På startlinjen er alle deltagere iført identiske hvide t-shirts og når de kommer i mål er de alle sammen unikke og farverige.

På den fem kilometer lange rundtur er der nemlig fire forskellige porte, en rød, en gul, en grøn og en blå, hvor farvet majsmel kastes på de mange løbere i en regulær farveeksplosion.

Flere nyheder fra TV2 Nord