33-årig overfaldt mand med slag og spark

Onsdag aften blev en person overfaldet med slag og spark, hvorefter han blev røvet på Frederikshavnsvej i Hjørring. En formodet gerningsmand er anholdt.

Onsdag aften omkring klokken 21.30 udviklede et drikkelag i Hjørring sig til et voldeligt overfald og et røveri. Episoden udspillede sig på Frederikshavnsvej i Hjørring og i forbindelse med overfaldet har Nordjyllands Politi anholdt en 33-årig mand.

Han skal fremstilles i grundlovsforhør torsdag i Retten i Hjørring. Et grundlovsforhør, der ifølge politikommissær Peter Skovbak fra lokalpolitet i Hjørring kommer til at foregå for lukkede døre.

Der skulle angiveligt være en medgerningsmand til overfaldet, som politiet nu leder efter. Hans identitet er kendt af politiet.

Manden, der blev overfaldet, har overnattet på sygehuset, men skulle ikke være kommet alvorligt til skade ved overfaldet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord