34-årig fremstilles efter hidsig biljagt

En 34-årig mand bliver torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør, efter at politiet onsdag måtte affyre varselsskud mod den bil, han flygtede i.

Det var en rutinemæssig standsning af bilen på Gammel Skagensvej i Frederikshavn, der onsdag udviklede sig til en hidsig biljagt, hvor en af de forfølgende betjente så sig nødsaget til at affyre først et varselsskud hen over bilen og derefter et skud mod flugtbilens dæk.

Føreren af bilen er fra Københavnsområdet og var på vej til Kragskovhede Statsfængsel for at fortsætte sin afsoning.


Seneste nyt

fra Nordjylland