35-årig fundet livløs efter to timer i vandet

En 35-årig styrmand faldt torsdag formiddag overbord fra sit skib. Efter mere end to timer i vandet ud for Nørre Vorupør, blev han fundet livløs.

En 35-årig styrmand er blevet fløjet med redningshelikopter til Aalborg Universitetshospital efter at han torsdag formiddag klokken 10.30 faldt overbord fra sit skib. Det skriver TV Midtvest.

Manden faldt overbord uden at være iført redningsvest, og derfor blev den helt store redningsaktion sat i gang. Det lykkedes efter to timer og et kvarter at finde manden i vandet 14 sømil ud for Nørre Vorupør. Da redningsmandskabet fik ham reddet op af vandet, var han livløs, skriver TV-stationen.


Seneste nyt

fra Nordjylland