35 borgere snød for millioner

SKAT i Nordjylland har haft stor succes med at afsløre borgere, som officielt ikke har nogen indtægt.

Der venter nu flere skattesager efter SKAT i Nordjylland systematisk har gennemgået registrene og afsløret 35 borgere i at snyde. Det fortæller P4 Nordjylland.

Borgerne havde ikke oplyst nogen indtjening, og blev derfor ikke beskattet af den manglende indtægt. Men det viser sig nu, at 35 ud af 100 borgere, som blev undersøgt, faktisk har en indtægt. Det betyder nu, at de kan vente sig en regning på 15 millioner kroner. Desuden skal de betale en million kroner i moms.

Ifølge P4 Nordjylland, så oplyser SKAT, at man overvejer at bruge den systematiske gennemgang af registre, som man har haft succes med i Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland