36-årig dræbt i arbejdsulykke

00:28

Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

1 af 2

En medarbejder på DS Stålkonstruktion i Hobro er afgået ved døden efter arbejdsulykke.

En 36-årig mand er torsdag omkring middag blevet dræbt ved en arbejdsulykke på DS Stålkonstruktion i Hobro.

- Vi får klokken 11.37 melding om at en mand er blevet klemt under flere tons stål på fabrikken i Hobro. Han bliver erklæret død i ambulancen på vej til sygehuset, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Carsten Kjær.

Vagtchefen fortæller at ulykken sker da store stålbjælker skrider under arbejde med dem. En kollega til den 36-årige nåede akkurat at springe til side, men den 36-årige blev altså ramt af de tunge bjælker.

Arbejdstilsynet har været på stedet ligesom Falck Healthcare har været der for at yde psykologhjælp til de implicerede.

Omkring klokken 15 var der indkaldt til stormøde på virksomheden hvor de ansatte blev orienteret om ulykken.