3F-formand i Aalborg ramt af hjerneblødning

Foto: 3F pressefoto

3F Aalborgs formand Søren Elsberg er sygemeldt på ubestemt tid på grund af en hjerneblødning.

Kort før den kongres, der skulle have været Søren Elsbergs sidste, er 3F Aalborg-formanden blevet ramt af en hjerneblødning og er derfor sygemeldt på ubestemt tid.

Søren Elsberg er i øjeblikket indlagt på Aalborg Universitetshospital, hvor han er lagt i kunstigt koma. I hans sted er næstformand Allan Busk tiltrådt som fungerende formand med øjeblikkelig virkning, indtil Søren Elsbergs situation er afklaret.

- Vi håber alle de bedste for Søren og vil naturligvis melde ud, når der er en afklaring på hans situation, skriver Allan Busk i en pressemeddelelse.

3F Aalborg har ikke yderligere kommentarer og håber også, at alle vil vise hensyn til familien og undlade at tage kontakt.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord