3F taber sag om ulovlig blokade på Skagen Havn

00:41

Foto: Jesper Bo Winther

1 af 2

22 lastoptagere blokerede i juni måned losningen af fisketrawlere på Skagen Havn. De var utilfredse med, at deres arbejde var taget fra dem over natten. Nu har 3F tabt lastoptagernes sag i Arbejdsretten.

Den 18. juni 2014 blokerede 22 lastoptagere fra Skagen Losseklub, organiseret under 3F, losningen af to fisketrawlere på Skagen Havn. De var utilfredse med, at deres arbejde var taget fra dem.

Fiskerne mente, at de har den overenskomstsikrede ret til at udføre losningsarbejdet på havnen uanset, hvem deres arbejdsgiver måtte være. Afgørelsen faldt torsdag, og 3F må konstatere, at de ikke har retten på deres side.

- Fiskernes Fiskeindustri er blevet frifundet, og det er vi selvfølgelig ærgrelige over, for så står vores medlemmer jo uden arbejde. Vi havde håbet på, at Fiskernes Fiskeindustri, at der stadig ville være nogle overenskomster, der sikrede lastoptagerne deres arbejde, siger Morten Dalberg, der er formand for 3F Frederikshavn.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord