4-0 AaB-storsejr over Lystrup

Foto: Mike Bunde Jensen

4-0 og ikke et sekunds tvivl om udfaldet i pokalkampen, hvor superligaholdet tog imod Lystrup fra Danmarksserien.

Godt nok kom den første afslutning fra østjyderne med et skud fra venstre side af feltet. Men Nicolai Larsen fik pareret og bolden under kontrol.

Derefter var der nordjysk dominans, selvom Lystrups forsvar kæmpede bravt og solidt.

I det 27. minut bukkede Lystrups forsvar dog sammen for det massive AaB-pres. Færingen Gilli Rólantsson vippede bolden over en modstander på kanten af feltet, inden han selv afsluttede til 1-0.

Kun et minut senere scorede Nicolaj Thomsen til 2-0, efter hans skud på mål blev prellet af på en Lystrup-forsvarer og gik i en bue over en chanceløs målmand.

To minutter inde i første halvlegs overtid blæste AaB igen til angreb, og Jannik Pohl fik opsamlet en ripost efter Nicolaj Thomsens afslutning og uddriblede målmanden, så stillingen ved pausen var ikke mindre end 3-0.

Samme Jannik Pohl var resolut, da han i kampens 58. minut tog chancen langt ude fra og afsluttede med kampens sidste scoring udenfor målmand Kris Hedes rækkevidde til 4-0.

Dermed er AaB videre til ottendedelsfinalen i DBU Pokalen, hvor AaB skal møde Lyngby.

På søndag møder AaB hjemme SønderjyskE kommer på besøg.

Flere nyheder fra TV2 Nord