En 40-årig mand er i dag blevet stillet for grundlovsforhør ved Retten i Hjørring, sigtet for knivdrab. Han nægter sig skyldig.
En 40-årig mand er i dag til grundlovsforhør bag lukkede døre ved Retten i Hjørring, hvor han nægter sig skyldig i at have stukket en 49-årig mand ihjel i Frederikshavn.
Han nægter også at udtale sig.
Den 40-årige er sigtet for at have stukket den 49-årige mand ihjel i samarbejde med en 57-årig mand og en 38-årig kvinde i en opgang på Lindegårdsvej søndag aften.
Den 57-årige mand og den 38-årige kvinde blev i går, mandag, fremstillet i grundlovsforhør, hvorefter den 57-årige blev varetægtfængslet i fire uger af hensyn til efterforskningen. Kvinden blev løsladt, men er fortsat sigtet.
På det tidspunkt var den 40-årige stadig på flugt fra politiet, men blev fundet af en patrulje senere på dagen.