400.000 stjålet fra villa

Foto: TV2/Nord

Tyve stjal mellem onsdag morgen og torsdag morgen 400.000 kroner fra en villa i Brønderslev.

Indbrudstyve havde held med at stjæle, hvad der svarer til 400.000 kroner, da de under et villa-indbrud skaffede sig adgang til et pengeskab med danske og amerikanske kontanter.

Indbruddet skete på Fyrtøjsvej i Brønderslev, hvor tyvene blandt andet afbrød telefonen, satte en urtepotte over en sensor og brød pengeskabet op. Fra pengeskabet tog de 30.000 kroner og 70.000 amerikanske dollars - altså til en samlet værdi af cirka 400.000 kroner. Det oplyser Nordjyske.dk.

Indbruddet skete på Fyrtøjsvej i Brønderslev.