41-årig er fundet

Efter ni dages forsvinden er den mand, der blev efterlyst søndag formiddag, nu fundet.

Manden, der blev efterlyst søndag formiddag, er nu fundet. Nordjyllands Politi efterlyste den 41-årige mand efter en henvendelse fra mandens familie. Familien kontaktede politiet, fordi den 41-årige forlod et sommerhusområde i Hou fredag den 29. august. Og siden da havde ingen set ham.

Efterlysningen af manden og beskrivelsen af den bil, han kørte i, bar frugt. En borger i Øster Hurup havde nemlig set bilen og kontaktede derfor politiet.

Ifølge vagtchef Poul Badsberg er den 41-årige mand i god behold.


Seneste nyt

fra Nordjylland