41-årig varetægtsfængslet i fire uger

Foto: Ib William Christensen

Den 41-årige mand, som er sigtet for at skyde en to år yngre mand på en resteplads ved Frejlev er i dag, mandag, blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten I Aalborg. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Manden skulle have været i retten i lørdags, men grundlovsforhøret blev udskudt på grund af sygdom hos den 41-årige.
 
Retsmødet blev holdt for lukkede døre, da efterforskningen endnu ikke er afsluttet. Derfor er det kun længden på varetægtsfængslingen, der bliver offentliggjort.

Den 41-årige er sigtet for at have skudt og slået den 39-årige mand om aftenen den 15. juni på en rasteplads i Frejlev. Derudover er han sigtet for at have pistolen på sig og for at have truet forbipasserende bilister.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord