TV2 Nord

43-årig kvinde fundet i god behold

For kort tid siden fandt Nordjyllands Politi den 43-årige kvinde, der har været eftersøgt i Skivum hele natten.

Den 43-årige kvinde, der i nat ved midnatstid forlod sit hjem og blev eftersøgt med hunde og helikopter, er blevet fundet i god behold. Det skete cirka kvart over ti i dag.

- Hun er lidt forkommen efter at have været ude hele natten, men hun kommer sig, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Peter Redder.

Politiet fandt frem til kvinden ved at ringe på hendes mobiltelefon og derved aktivere nogle sendemaster i området. Til sidst tog kvinden så telefonen, og indvilligede i at komme frem.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord