46-årig erkender sig skyldig i svindel for 1,53 millioner

Foto: Lone Vad Dam

Retten i Aalborg har i dag dømt en 46-årig 1,5 års betinget fængsel for at have misbrugt sin position til 1,53 millioner i en virksomhed i Aalborg.

En 46-årig mand blev i dag dømt for at have udnyttet sin position i en virksomhed uberettiget til egen vinding. Dommen lød på 1,5 års betinget fængsel med krav om samfundstjeneste. 

Den 46-årige blev sigtet for at have skaffet sig selv eller andre større portioner af penge uberettiget. Misbruget af hans position skete i perioden fra 3. september 2007 til 29. september 2014, hvor den nu dømte var ansat i en virksomhed i Aalborg. 

- Den dømte har erkendt sig skyldig i uberettiget at have opnået en vinding på cirka 1,53 millioner kroner, siger anklager Thomas Mikkelsen fra Nordjyllands Politi.

Manden havde på vegne af sin arbejdsgiver lavet aftaler med udenlandske leverandører om, at virksomheden betalte flere penge til leverandørerne end nødvendigt. Når pengene så var overført, tilbagebetalte de udenlandske leverandører den 46-årige de penge, der var blevet overfaktureret. 

Den dømte udbad sig 14 dages betænkningstid til at anke sagen til højesteret. 

Har du et godt tip?