TV2 Nord

46-årig slået ned og sparket i ansigtet

Foto: TV2/Nord

En 46-årig mand blev overfaldet på vej hjem fra Musik under Trappen i Hirtshals onsdag aften.

Manden var på vej hjem fra arrangementet Musik under Trappen ved midnatstid, da han blev antastet af to unge mænd på scooter.

Den ene kørte op på siden af ham og provokerede den 46-årige ved at sige "hva' så gamle?", hvortil manden svarede "hold nu kæft, jeg er på hjem".  Det fik den unge overfaldsmand til at slå manden i hovedet med knytnæveslag, så han væltede om på jorden. Det stoppede ikke den unge mand, der sparkede den 46-årige flere gange i ansigtet.

Det lykkedes offeret at alarmere politiet, hvorefter de to unge mænd stak af på deres scooter.

Overfaldet skete på kystvejen og overfaldsmanden beskrives som ca. 20 år, 175-180 cm høj, slank og med kort lyst hår.  

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord