Royal Greenland lukker afdeling: 50 personer mister sit job

00:20

50 ansatte mister deres job.

Royal Greenland stopper sin rejebearbejdning i Aalborg Øst. Produktionen flyttes til Tyskland. Foto: Royal Greenland

1 af 2

Royal Greenland lukker sin fabrik i Aalborg Øst og flytter produktionen til Tyskland. Både faste medarbejdere og vikarer mister sit job.

Ansatte på Royal Greenlands fabrik i Aalborg Øst har fået sig en kedelig besked at gå på weekend på. Virksomhedens ledelse har valgt at lade lejemålet på adressen udløbe og i stedet flytte produktionen til Tyskland. Og derfor mister de ansatte sit job. 

- De er noget skuffede over det. Det har været en træls situation, fordi der længe har stået et til leje-skilt derude på grunden. Så de har spurgt meget ind til dét hos ledelsen, men de ansatte kunne jo godt regne ud, at der var noget galt, fortæller Benny Vinther, industrigruppeformand i 3F, hvor de ansatte er organiseret.

Læs også Toys’R’us i Hjørring og Aalborg holder januarudsalg fra i dag fredag

Royal Greenland har to domiciler i Aalborg-området - et i Svenstrup og fabrikken på Langerak i Aalborg Øst. Men nu lukker den ene af de to, og det går ud over en stor portion medarbejdere. 

- Det drejer sig om ca. 50 medarbejdere - både funktionærer og vores medlemmer i produktionen. Så det er ca. 50 faste og derudover kommer vikarer, fortæller Benny Vinther. 

Lavere omkostninger i Tyskland

Aktiviteterne på fabrikken flyttes i stedet til Cuxhaven i Nordtyskland. Og ifølge Benny Vinther var forklaringen til de ansatte, at omkostningerne skulle være lavere i Tyskland. 

- Der skulle være billigere omkostninger i Cuxhaven i Tyskland, siger de. De har nævnt lønninger og produktionsomkostninger, og derfor flytter de derned.

Læs også Flere nordjyske virksomheder måtte dreje nøglen om i 2018

- Selvom startlønnen for deres vikarer er omkring 120 kroner her, så regner man alligevel med at kunne give en endnu lavere løn dernede. Så det bliver ikke deres ansatte, der kommer til at købe rejer fremover, siger Benny Vinther.

Lukningen af fabrikken skal ifølge Benny Vinther ske med udgangen af november i år.  

Flere nyheder fra TV2 Nord