53-årig kvinde udsat for knivstik i Frederikshavn

Nordjyllands Politi måtte søndag eftermiddag anholde en 51-årig mand for at have stukket en kvinde i armen efter et voldsomt skænderi

En 53-årig kvinde blev søndag eftermiddag i Frederikshavn stukket i armen med en kniv - et så alvorligt knivstik, at hun blev kørt på hospitalet, dog uden at være i livsfare.

Gerningsmanden var en 51-årig mand, som er en bekendt af kvinden. Manden vil sandsynligvis blevet fremstillet i grundslovsforhør mandag, lyder det fra vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix.

- Der er tale om et tilfælde af kvalificeret vold, i dette tilfælde med en kniv. Kvinden modtog et alvorligt knivstik som følge af et skænderi mellem de to. 

Knivstikkeriet foregik på Lindegårdsvej i Frederikshavn på den 53-årige kvindes bopæl.


Seneste nyt

fra Nordjylland