53-årig mand fængslet efter naboballade

En 53-årig mand er lørdag blevet fængslet, efter han slog en ølflaske i ansigtet på sin nabo.

En 53-årig mand fra Gedsted kan nu se frem til at tilbringe de næste 13 dage i fængsel, efter han og naboen fredag for alvor kom op at toppes. Han er lørdag nemlig blevet varetægtsfængslet og sigtet for vold.

Nabostridighederne i Gedsted endte fredag eftermiddag i en voldelig episode, der involverede en glasflaske.

Nordjyllands Politi blev fredag klokken 16.48 kaldt ud til en adresse i Gedsted, hvor to naboer var kommet op at toppes.  

- De har angiveligt haft et ondt øje til hinanden, og det endte så med, at den ene af de to slog en ølflaske i ansigtet på den anden, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Bruno Brix. 

Det var en 53-årig mand, der havde greb om ølflasken, men det er endnu uvist, hvilken forklaring manden selv har.


Seneste nyt

fra Nordjylland