57-årig mand varetægtsfængslet efter knivdrab - 40-årig eftersøgt anholdt

En 57-årig mand fra Frederikshavn er varetægtsfængslet i fire uger, efter han var i grundlovsforhør i dag. En 38-årige kvinde er løsladt.

En 57-årig mand og en 38-årig kvinde fra Frederikshavnsområdet var i dag, mandag, i retten i Hjørring til grundslovsforhør, sigtet for at have stukket en 49-årig mand ihjel. 

Efterfølgende er den 57-årige mand blevet varetægtsfængslet i fire uger af hensyn til politiets videre efterforskning, mens kvinden er blevet løsladt. Det fortæller anklager, Janni Nørgaard. 

Manden modtog dommen, mens anklagemyndigheden keerede kvindens løsladelse. 

Den 57-årige er sigtet efter § 246 om grov vold med døden til følge. Strafferammen går op til 10 år. 

Politiet har også fundet den 40-årige mand, som de eftersøgte tidligere i dag. Det fortæller vicepolitiinspektør Frank Olsen. Han er mistænkt for at være involveret i knivdrabet af den 49-årige. 

En politipatrulje traf ham tidligere i dag, mandag, i Frederikshavn, hvor han blev anholdt. Han forventes at blive fremstillet for grundlovsforhør i morgen, tirsdag. 

Den knivdrabte opsøgte de to mænd og kvinden på en adresse på Lindegårdsvej i Frederikshavn sent i aftes. Ifølge politiet opstod der tumult imellem de tre, og den 49-årige flygtede til en opgang på en anden adresse på samme gade. 

Han blev fundet af politiet stukket ihjel i en kælderskakt.

Janni Nørgaard kan ikke sige noget om motivet eller andet konkret om sagen af hensyn til efterforskningen, men politiet har bekræftet, at alle fire involverede har forbindelser til narkomiljøet i Frederikshavn. 

Søndag aften blev en 49-årig mand dræbt i Frederikshavn. En person er blevet varetægtsfængslet i sagen.

Seneste nyt

fra Nordjylland