58-årig varetægtsfængslet fire uger

 58-årig varetægtsfængslet fire uger

Den 58-årige mand, der i weekenden skød fem gange fra et sommerhus i Tversted, er varetægtsfængslet fire uger.

Det besluttede Retten i Hjørring i dag, da den 58-årige blev fremstillet i grundlovsforhør.
Han er sigtet for gentagne gange at have truet politiet.
Ifølge anklageskriftet var den den 58 årige hjemmeværnsmand klar til at skyde politiet en efter en - ligesom han havde sat navn på den politimand der skulle skydes først.
Også i forbindelse med anholdelsen virkede han ifølge politiet truende. Han forsøgte at trække en kniv.
Selv forklarede han i grundlovsforhøret, at han ikke mente truslerne alvorligt - og fordi det irriterende ham, at der var politi over alt.
Politiet derimod kunne ikke se det sjove i de gentagne trusler.
Politiet følte sig da også ifølge det, der kom frem i retten i dag, i fare for at blive ramt, da den 58 årige affyrede fem skud ud fra terrassedøren. Skuddene ramte RulleMarie, der var sendt ind med besked fra politiets forhandlere.
Den 58-årige blev surrogatvaretægtsfænglset fire uger på psykiatrisk afdeling. Han til desuden igennem en mentalundersøgelse.
Dommeren lagde til grund for sin beslutning, at der er styrket mistanke om, at han har gjort sig skyldig i det, han er sigtet for - ligesom dommeren frygtede, at den 58-årige ville kunne finde på at komme med flere og lignende trusler, i fald han blev løsladt.
Den 58-årige accepterede varetægsfængslingen og mentalundersøgelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland