60-årig nægter sig skyldig i overgreb

02:20

Foto: Ib William Christensen

1 af 2

Til grundlovsforhøret nægtede en 60-årig mand sig skyldig i at have overgrebet sin egen datter. Han er nu varetægtsfængslet, mens politiet undersøger sagen nærmere.

Onsdag formiddag er en 60-årig mand fra Brønderslev blevet varetægtsfængslet og sigtet for overgreb på sin egen datter. De seksuelle overgreb skulle ifølge anklagemyndigheden være sket igennem tre år, fra pigen var otte til 11 år gammel. Og overgrebene skulle være sket på tre forskellige adresser i Brønderslev i en periode på 2008-2011.

Den 60-årige mand er også sigtet for at have truet datteren med at slå moren og broren ihjel, hvis hun sladrede om overgrebene.

Manden er nu foreløbigt varetægtsfængslet i fire uger, mens politiet arbejder på en anklage. Den sigtede mand nægter sig skyldig og har kæret varetægtsfængslingen til landsretten.

Flere nyheder fra TV2 Nord