TV2 Nord

62-årig dør efter fald fra tag i Hjørring

Foto: Thomas Gaardsmand (arkiv)

Lørdag styrtede en 62-årig mand ned fra et stillads i Hjørring. Nu er han død af sine kvæstelser.

En mand på 62 år er død af sine kvæstelser, efter atbhan lørdag styrtede ned fra et stillads på et hus på Holmegårdsvej i Hjørring. Det oplyser vagtchef Bent Højgaard hos

Nordjyllands Politi i Aalborg. - Et firma arbejdede på nabohuset, hvor håndværkere var ved at skifte taget. Og da han er tidligere ansat i firmaet, ville han op at tale med dem.

Hvorvidt han fik et ildebefindende eller hvad, ved vi ikke, siger Bent Højgaard. Manden mistede balancen og styrtede omkring fire meter ned, hvor han landede på hovedet og ryggen. Han blev overført til Aalborg Sygehus, hvor lægerne kæmpede for at redde hans liv - men altså forgæves.

 

/ritzau/

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord