7-årig krænket ved campingplads

Foto: Thomas Gaardsmand

En 7-årig pige blev lørdag aften overfaldet og krænket seksuelt af en 33-årig norsk statsborger, da hun til en bålfest nær Restaurant Lagunen ved Hals var gået ind i et buskads for at tisse. Det oplyser Nordjyllands Politi.

En 33-årig norsk statsborger overfaldt og krænkede lørdag aften ved 22.45 tiden en 7-årig pige seksuelt til en bålfest nær en fiskesø ved Hals.

Den 7-årige pige var gået ind i et buskads for at tisse, da den 33-årige nordmand pludselig overfaldt hende og krænkede hende seksuelt. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Kristensen.

Pigen henvendte sig til sine forældre med det samme, og fortalte, hvad der var sket. Den 33-årige nordmand blev kort tid efter anholdt, da pigen selv kunne udpege ham for sine forældre, oplyser vagtchef, Karsten Kristensen.

Manden vil formentlig blive fremstillet i Grundlovsforhør senere på dagen.

Flere nyheder fra TV2 Nord