72-årig dømt for trusler mod politikere på Facebook

Foto: TV2

En 72-årig mand fra Mors er idømt en betinget fængselsstraf for trusler fremsat på Facebook mod politikerne Jens Rohde og Morten Østergaard.

En ældre herre på 72-år er i dag blevet idømt 30 dages betinget fængsel for at have fremsat trusler over Facebook mod politikerne Jens Rohde (Rad.V.) og Morten Østergaard (Rad.V.). Det skriver Midt- og Vestjyllands Politis anklagemyndighed på twitter.

Det var den 28. september sidste år, at manden kom med trusler mod de to politikere i en debattråd startet af byrådsmedlem i Viborg Kommune Jens Rohde. Og det er altså de trusler, der nu har ført til, at manden er blevet idømt 30 dages betinget fængsel.

Den 72-årige er ikke tidligere straffet.