73-årig fundet i god behold

Politiet har indstillet eftersøgningen af den 73-årige Elly Margrethe Christensen fra Øster Vrå.

<b>Kontakt</b>
Hun har til formiddag selv kontaktet vagthavende hos Nordjyllands Politi i Frederikshavn og desuden lagt besked på mandens telefonsvarer.

<b>God behold</b>
Kvinden ønsker ikke at fortælle, hvor hun er, men oplyser at hun er i god behold.

<b>Årsagen</b>
Der foreligger ingen oplysninger om, hvad der har været årsagen til Elly Margrethe Christensens forsvinden fra sin bopæl.

<b>Sagen lukket</b>
Vagthavende hos politiet i Frederikshavn siger til TV2/Nord, at de anser sagen for lukket.