73-årig kvinde dømt for bordeldrift

Retten i Aalborg har idømt ældre kvinde seks måneders fængsel for bordeldrift.

Cirka syv års bordeldrift indbragte en 73-årig kvinde fra Aalborg Øst 557.000 kroner. Før skat. Kvinden snød nemlig ikke statskassen for del i sine indtægter. Hun overtrådte "bare" straffeloven. Det skriver Nordjyske.dk.

Kvinden erkendte i Retten i Aalborg tirsdag, at hun lejede lokaler ud til prostituerede og derudover lavede vagtplaner for de prostituerede.

Retten i Aalborg takserede forbrydelsen til seks måneders betinget fængsel og fik sin indtjening på forbrydelsen konfiskeret.

- Hendes alder og helbred taget i betragtning, så var der ikke den store mening i at give hende andet end en betinget dom, siger anklager Søren Beckermann til Nordjyske.


Seneste nyt

fra Nordjylland