Rådhusene har travlt på fredag. 76 nordjyske par vil giftes den 11/11/11.
Talmagi er åbenbart vigtigt for rigtig mange nordjyske par. Der er i hvert fald 76 nordjyske par, der smedens i hymens lænker på fredag.
Det er kun på Læsø, at der ikke er giftemål i støbeskeen på fredag. De øvrige 10 kommuner i regionen skal alle op overarbejde.
Flest skal giftes i Aalborg, hvor 19 par skal giftes. Faktisk produceres der her et ægtepar hvert 10 minut på fredag. Den øvrige fordeling af giftemål ser således ud.
- 12 skal giftes i Hjørring Kommune
- 8 skal giftes i Mariagerfjord Kommune
- 7 skal giftes i Frederikshavn Kommune
- 7 skal giftes i Brønderslev Kommune
- 6 skal giftes i Vesthimmerland Kommune
- 6 skal giftes i Rebild Kommune
- 4 skal giftes i Jammerbugt Kommune
- 4 skal giftes i Thisted Kommune
- 3 skal giftes i Morsø Kommune
I de fleste kommuner kan man faktisk stadig nå at komme på vognen, hvis man skulle blive lokket.
Vi vil gerne følge forberedelserne, så skriv til Rikke på redaktion@tv2nord.dk - hvis du har været på knæ - eller gør det inden i morgen aften og bliver gift på fredag, så vil vi nemlig gerne med på turen.