79-årig kvinde død efter trafikuheld

Ved 17.20-tiden blev en 79-årig fodgænger ramt af en bil i City Syd. Hun var død ved ankomsten til Aalborg Universitetshospital.

Ulykken skete, da den 79-årige krydsede Hobrovej og blev ramt af en bil.

Kvinden fik så alvorlige skader, at hun blev kørt til Aalborg Universitetshospitals traumecenter, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Hendes liv stod desværre ikke til at redde, og hun blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset.

Der er sendt bilinspektør til stedet for at klarlægge hændelsesforløbet, og området omkring ulykkesstedet har i en periode været spærret.

Familien er underrettet.


Seneste nyt

fra Nordjylland