80 fyret i Thisted-virksomhed

Efter et tab på 40 millioner kroner har Global Wind Power fyret 80 medarbejdere i løbet af efteråret.

Tre års spildt arbejde og fejlslagne investeringer i Rumænien har bragt Global Wind Power i alvorlige vanskeligheder. Det skriver NORDJYSKE Medier.

Årsregnskabet viste negativ egenkapital på 6,7 millioner euro, og derfor er antallet af medarbejdere faldet fra 120 til 40. I Thisted sidder 17 medarbejdere tilbage.

-De sidste tre-fire år har vi lagt en væsentlig del af vores aktiviteter i Rumænien. Men det er svært at agere på et marked med så stor usikkerhed. Set i bakspejlet kan man godt sige, at det var en fejl overhovedet at gå ind i Rumænien, siger direktør for Global Wind Power, Henrik Amby Jensen til NORDJYSKE Medier.

De sidste projekter i Rumænien skal nu afvikles.


Seneste nyt

fra Nordjylland