800 skolebørn gav den gas med Flying Superkids

800 skoleelever var onsdag samlet i Fjordmarken i Aalborg til aktiv workshop med Flying Superkids.

Showgruppen Flying Superkids er i disse dage i Aalborg, og onsdag havde den talentfulde børnegruppe inviteret de yngste elever fra området skoler til aktiv workshop i Fjordmarken.

800 elever deltog i arrangementet, hvor børnene fik mulighed for at lære at stå på hænder, slå vejrmøller, hulahoppe og meget mere.

Efter at skoleeleverne selv havde været i aktion, kunne de læne sig tilbage og nyde et specialshow, hvor Flying Superkids gav prøver på deres kunster.

- Børnene gik helt bonanza, da Flying Superkids gik på scenen, fortæller Lars Godbersen, direktør for Flying Superkids.

Den aktive workshop var stablet på benene for at inspirere skoleeleverne til at være mere fysisk aktive i deres hverdag.

Se billeder fra arrangementet i galleriet over artiklen.


Seneste nyt

fra Nordjylland