81-årig cyklist kørt ned

Foto: Thomas Gaardsmand (arkiv)

En ældre kvinde er i kritisk tilstand efter en færdselsulykke fredag eftermiddag.

En 81-årig kvindelig cyklist er uden bevidsthed, efter at hun fredag eftermiddag var involveret i en færdselsulykke i Nørresundby.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Ulykken skete, da kvinden kom cyklende i østlig retning ad Vangen. Bilisten, der også var involveret i ulykken, kørte i samme retning som den 81-årige, og ramte kvinden, da hun pludselig ville svinge op ad Nysøparken og derfor kørte direkte ud foran bilisten.

Ifølge vagtchefen er den 81-åriges tilstand alvorlig, og hun er lagt i kunstigt koma.

Flere nyheder fra TV2 Nord