81-årig overfaldt prostitueret

En ældre mand blev uenig med en prostitueret om betaling og det endte med at manden forsøgte at overfalde hende.

En 81-årig mand blev uenig med en prostitueret, som han havde sendt bud efter torsdag aften i Aalborg.

Den 47-årige kvinde havde forlangt 300 kroner for sine ydelser, og manden forsøgte derefter at nikke kvinden en skalle.

Det var dog den ældre mand, der måtte en tur på sygehuset efter at den prostituerede svarede igen ved at kaste en flaske.

De kan begge se frem til en sigtelse for vold.

Det oplyser Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland