83-årig kørte direkte ind i mur efter ildebefindende

Foto: Christian Holm Pedersen, Skipperposten.dk

En 83-årig mand fik det dårligt bag rattet og endte med at køre direkte ind i en mur. Manden slap dog uden skader, men er for en sikkerheds skyld blevet kørt på sygehuset.

En 83-årig mand er fredag eftermiddag kørt direkte ind i en mur ved Havnegade i Hirtshals. Manden fik et ildebefindende, mens han kørte, og det var det, der forårsagede uheldet.

Der er ikke sket skader på andet end bilen, men vagtchef ved Nordjyllands Politi, Michael Elkjær, fortæller til TV2/Nord, at den 83-årige for en sikkerheds skyld er blevet kørt på sygehuset.

Uheldet skete klokken 13.23.

Har du et godt tip?