83 indbrud indtil nu

Juletiden er som regel også altid også højtid for indbrudstyve. I år ser det dog lidt bedre ud, end sidste år.

Siden lille juleaften og indtil nu har Nordjyllands Politi modtaget 83 anmeldelser om indbrud i landsdelen. I samme periode sidste år var der på nuværende tidspunkt registreret 132 indbrud, så overordnet set er statistikken bedre i år.

 

- Antallet er faldende, men værst ser det ud i Himmerland og i Aalborg. Her har der været flest indbrud, og det har været meget spredt, siger vagtchef Jan Stagsted fra Nordjyllands Politi.

I år er det i højere grad gået ud over villaer, hvor det sidste år også var mange sommerhuse, der stod for skud.

- Folk er ikke kommet hjem fra juleferie endnu, så vi får formentligt flere anmeldelser senere, siger vagtchef Jan Stagsted.


Seneste nyt

fra Nordjylland