85-årig omkommet i soloulykke

Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

1 af 2

En 85-årig mand er onsdag eftermiddag væltet i sin bil i en færdselsulykke på rute 55.

Onsdag eftermiddag omkom en 85-årig mand i en soloulykke på rute 55 nord for Ingstrup

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg oplyser, at den omkomne er fra lokalområdet. Det er endnu uvist, om det er ulykken eller helbredet, der har kostet ham livet.

- Omkomne kørte i sydlig retning og kørte af ukendte årsager på tværs af vejen og ramte en jordvold, hvorved bilen slog flere kolbøtter og efterfølgende landede på hjulene. Pågældende, der var alene i bilen, blev fastklemt og efterfølgende erklæret død af en læge på stedet, siger han.

En bilinspektør er tilkaldt til undersøgelse af de nærmere omstændigheder i forbindelse med ulykken.

Har du et godt tip?