86-årig er i livsfare efter ulykke

Foto: Thomas Gaardsmand (arkiv)

En 86-årig mand er i yderste livsfare, efter at han blev ramt af en motorcyklist i Storvorde øst for Aalborg.

En køretur på en elektrisk, trehjulet handicapscooter endte mandag eftermiddag tragisk for en 86-årig mand i Storvorde øst for Aalborg.

Ulykken skete på Industrivej i Storvorde, hvor den 86-årige ifølge politiet pludseligt og umotiveret svingede til venstre og blev ramt af en bagfra-kommende motorcyklist, som ikke kunne nå at reagere.

Selv om motorcyklisten ikke havde ret meget fart på, blev den 86-årige væltet rundt og slog hovedet alvorligt.

- Han er i yderste livsfare, siger vagtchefen hos Nordsjællands Politi.

Den 86-årige er indlagt på Aalborg Sygehus.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord