88-årig forsvandt fra plejehjem: Fundet af politipatrulje

Foto: Nordjyllands Politi

En ældre mand forsvandt mandag eftermiddag fra Demenscenter Tornhøjhaven, men blev efter tre timer fundet i god behold.

Nordjyllands Politi udsendte sent mandag eftermiddag en efterlysning af en 88-årig mand, som omkring klokken 15, forsvandt fra sit hjem på Demenscenter Tornhøjhaven i Aalborg Øst. Manden er dement og kunne ifølge politiet ikke formodes at vide, hvordan han på egen fod kunne komme hjem til plejehjemmet igen.

En efterlysning blev derfor sendt afsted, men manden blev, heldigvis, fundet kort tid efter. Han vandrede rundt i nærheden af plejecenteret, da en politipatrulje fandt ham. I det gode vejr havde han ikke lidt overlast, så betjentene kunne afslutte opgaven ved at køre manden hjem igen.

Flere nyheder fra TV2 Nord