90 millioner ekstra - Men til hvad?

Salget af Aalborg Kommunes elforsyning og tidligere salg af kommunens EL-SAM aktier giver Aalborg Kommune cirka 90 millioner kroner ekstra om året i de næste ti år.

Udsigten til en kæmpe pose penge kan give julelys i øjnene hos politikerne. Hvis pengene var til fri afbenyttelse, så er ønskelisten lang. Borgmester, Henning G. Jensen, ved, hvad nogle af pengene skal bruges på.

- Vi har et par store vejinvesteringer, dels ude ved City Syd og dels ud til det nye Universitets Hospital, siger han til TV2/Nord.

Spørger man forsyningsrådmand, Tommy Eggers (DF), varmer pengene mere generelt:

- Nu kan vi i en årrække slippe for så store besparelser, som vi har haft de senere år i forbindelse med budgetplanlægning. 
 
 


Seneste nyt

fra Nordjylland