93-årig kørt ned i Thisted

Foto: TV2/Nord

Fredag blev en 93-årig mand fra Sennelse kørt ned på Sennelsvej i Thisted.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Thomassen, fortæller, at den 93-årige mand pludselig trådte ud foran en bil der kom kørende nordpå af Sennelsvej.

På grund af mandens tilstand, har det endnu ikke været muligt for politiet at afhøre ham, og finde ud af, hvorfor han pludselig endte foran bilen.

Det var en 42-årig mand fra Thisted, der påkørte den 93-årige. Den 42-årige slap med chokket.

Den 93-årige er blevet bragt til sygehuset, og på grund af hans høje alder, er hans tilstand endnu ikke stabil.