AaB åbnede med sejr

AaB Ishockey kom godt fra start i Continental Cup. Nordjyderne vandt den første kamp med 3-0 over de engelske mestre Coventry Blaze.

AaB lever fortsat i Continental Cup i ishockey efter åbningskampen mod Coventry Blaze. Efter en nervøs start fik AaB styr på spillet, og Bjarke Møller scorede efter knap 19 minutters spil AaB Ishockeys første Europa Cup mål.

AaB havde forinden haft flere gode forsøg.

Også i 2. periode kom AaB-scoringen sent. Først to minutter før perioden var forbi, lykkedes det Bo Nordby Andersen at score til 2-0.

I 3.periode slog AaB definitivt sejren fast få minutter før tid, da Tobias Holm scorede.

Red Bull Salzburg fra Østrig ligner som ventet turneringens bedste hold. I deres første kamp smadrede de HK Slavija med hele 8-0.

AaB møder Red Bull Salzburg søndag aften. AaBs næste kamp i turneringen er lørdag eftermiddag mod HK Slavija.