AaB byder på Hammarby-stjerne

Midtbanedynamoen Louay Chanko fra Hammarby, skulle ifølge svensk avis være genstand for interesse fra de danske mestre.

Lynge Jacobsen har antennerne ude for at udfylde hullet efter Thomas Augustinussen. Det mener den svenske avis Sport-Expressen.

De erfarer nemlig at AaB har budt omkring tre millioner kroner for 29-årige Louay Chanko fra Hammarby.
Hammarby ligger i bunden af den bedste svenske række Allsvenskan, og skulle efter sigende være økonomisk presset.

- AaB er en storklub i Danmark, og jeg fulgte holdets kampe mod Manchester City i UEFA Cuppen. Men lige nu ligger al min fokus på Hammarby, siger Chamko til Sport-Expressen.


Seneste nyt

fra Nordjylland