AaB-defensiven afgørende for sejr mod Lyngby

AaB og Lyngby mødte hinanden sidst den 19. september. Dengang vandt Lyngby 1-0 på hjemmebane Foto: Ólafur Steinar Gestsson, Scanpix

AaB skal fortsætte de defensive takter og forsøge at skabe kampen når sæsonens positive overraskelse fra Lyngby kommer på besøg mandag.

AaB har kun vundet en af holdets seneste ni kampe i Superligaen, og kan med rette siges at være i en formkrise forud for efterårssæsonens næstsidste kamp hvor Lyngby venter på hjemmebane.

Nordjyderne indtager i øjeblikket Superligaens 9. plads, og der er fem point op til den vigtige sjetteplads, der om syv runder bliver den sidste til at give adgang til slutspillet. Misser AaB deres mulighed, hedder det til foråret i stedet nedrykningsspil.

Lyngby har som opykkerhold med den tidligere AaB'er David Nielsen i spidsen til gengæld spillet effektivt og målrettet og holdet må siges at være denne sæsons positive overraskelse i Superligaen.

Med Jeppe Kjær som topscorer på toppen har Lyngdby kunnet sætte 30 point ind på kontoen og veksle dem til en øjeblikkelig 5. plads.

FCK og Brøndby er for længst stukket af i toppen af tabellen, men der er kun 10 points forskel på FC Midtjylland, der ligger nummer tre og på Silkeborg, der ligger nummer 10, så selvom det snerper til for AaB kan meget nå at ændre sig endnu, og det kunne passende starte mandag klokken 20, når spillerne møder Lyngby.

De seneste to kampe har AaB henholdsvis vundet og spillet uafgjort, og cheftræner Lars Søndergaard, der bestemt har fået AaB-tilhængernes utilfredshed med resultaterne at høre, er glad for den spille- og resultatmæssige ændring, der er sket.

- Det har været afgørende, at vi har fået mere defensiv stabilitet ind i vores spil via både kompakthed og stor fight, og når det defensive fundament er skabt, så frigøres der automatisk energi til gode offensive aktioner, påpeger Lars Søndergaard.

- Nu møder vi et rutineret Lyngby-hold, der forsvarer sig godt, er dygtige til at spille til nul og som samtidig har været stærke både spillemæssigt og resultatmæssigt, og samlet set må Lyngby betegnes som sæsonens indtil videre mest positive overraskelse i Alka Superligaen, siger Lars Søndergaard der vurderer at AaB skal vise den samme defensive styrke, som det er lykkedes i de seneste kampe og så skabe spillet og chancerne, der skal til for at vinde kampen.

 

Her er mandagens AaB-hold

1 Nicolai Larsen
2 Patrick Kristensen
4 Jakob Blåbjerg
5 Markus Holgersson
7 Thomas Enevoldsen
8 Rasmus Würtz
9 Jannik Pohl
14 Casper Sloth
16 Magnus Christensen
17 Christian Bassogog
20 Marco Meilinger
21 Kasper Risgård
22 Carsten Christensen
25 Frederik Børsting
27 Oliver Abildgaard
29 Sebastian Grønning
31 Joakim Mæhle
32 Kasper Pedersen
33 Bardhec Bytyqi.

Jakob Ahlmann har karantæne og Edison Flores er stadig ukampdygtig, selvom han er i klar bedring.

 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord